Kort (geografi) - Ølgod

Ølgod
Ølgod er en stationsby i Sydvestjylland med, beliggende i Ølgod Sogn. Byen ligger i Varde Kommune og tilhører Region Syddanmark. Første led af navnet er afledt af det olddanske aluh som betyder "helligdom", mens god ligeledes kommer af olddansk (oprindelig guth) og har betydningen "gud".

Ølgod er vokset frem på heden i en egn med sandede jorde der ikke var velegnede til landbrug, og derfor ernærede lokalbefolkningen sig i høj grad ved at lave lerkrukker og andre husflidsredskaber. I forbindelse med egnens kirker ligger der en del missionshuse, som vidner om en stærk religiøs bevægelse gennem områdets historie. Køkkenproducenten HTH har hovedsæde i Ølgod.

Ølgod landsby bestod i 1682 af 5 gårde og 2 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 181,4 tønder land skyldsat til 23,59 tønder hartkorn. Driftsformen var græsmarksbrug med tægter.

I 1859 blev Ølgod beskrevet således: "Byen Ølgod med kirke og skole..."

I 1879 blev Ølgod beskrevet således: "Byen Ølgod med kirke, skole og håndgerningsskole, ... Vestkjær med folkehøjskole og biskole, jernbanestation."

Ved århundredeskiftet blev Ølgod beskrevet således: "Ølgod (1203: Ølguth) med Kirkeby — stor opvoksende Stationsby, 1/2 1901 med 127 Huse og 605 Indb. — med Kirke, Præstegd., Kapellanbolig, Skole, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1867; ..., Antal af Konti 1001), Uldspinderi, Mølle, Gæstgivergaard, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition."

Allerede ved århundredeskiftet var Ølgod således en mindre oplandsby med industri. I de følgende årtier voksede byen: i 1906 havde den 800 indbyggere, i 1911 1.151 og i 1916 1.157. Stagnationen under 1. verdenskrig var midlertidig: i 1921 havde byen 1.311 indbyggere, i 1925 1.291 indbyggere, i 1930 1.661 indbyggere , i 1935 1.807 indbyggere , i 1940 1.821 indbyggere , i 1945 1.862 indbyggere , i 1950 2.061 indbyggere , men efter 1950 stagnerede befolkningsudviklingen: i 1955 2.020 indbyggere , i 1960 1.990 indbyggere , i 1965 2.095 indbyggere.

Ifølge folketællingen fra 1930 levede af Ølgods 1.661 indbyggere 161 af landbrug, 628 af industri, 223 af handel, 144 af transport, 126 af immateriel virksomhed, 153 af husgerning, 220 var ude af erhverv og 6 havde ikke givet oplysninger.

Oprettelsen af HTH-køkkener i 1966 lagde grunden til fornyet udvikling. Ikke mindst i kriseårene 1972-1980 var Ølgod en af de kommuner, som havde den største vækst i antallet af industriarbejdspladser.

 
Kort (geografi) - Ølgod
Kort (geografi)
Land - Danmark
Dannebrog
Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og det grænser op til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelene kaldes Rigsfællesskabet).

Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på henholdsvis vest-, nord- og østsiden af Jylland, og Kattegat og Østersøen henholdsvis nord og syd for de danske øer.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
DKK Danske kroner (Danish krone) kr 2
ISO Sprog
DA Dansk (Danish language)
EN Engelsk (English language)
FO Færøsk (Faroese language)
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyskland